Jeg har læst på Københavns Universitet og blev færdiguddannet læge i 2008.
Efterfølgende har jeg i forbindelse med turnus og uddannelsen til speciallæge arbejdet på mange forskellige medicinske og kirurgiske afdelinger på 4 forskellige hospitaler samt arbejdet i 4 forskellige almen praksisser.
Derudover har jeg skrevet en ph.d. som omhandler psykosociale konsekvenser og omkostninger ved lungekræft screening med CT-skanning.
I løbet af min ph.d. har jeg derfor arbejdet meget med evidensbaseret behandling, undervisning, kommunikation og forskning. Jeg er medlem af lægeforeningen og PLO.
Mine fritidsinteresser er tennis, mountainbike, skiløb, vandsport, løb og fitness. Jeg elsker at rejse og har været rundt om jorden flere gange samt boet/arbejdet og læst i USA, England, Frankrig, Schweiz og Australien.
Jeg er gift og har 3 børn.